Arrangementer
Sidste nyt
Kære kunde.
Som I kan se er der ved at ske en masse med vores hjemmesiden. Vi har arbejdet på den længe, og arbejder stadig for fuld tryk, for at I får en lige så god oplevelse på vores website, som I gør på vores restaurant.
Vi vender snart tilbage med mere nyt.
| Torsdag d. 10. maj |
|
En gourmetaften i Dark Waiter Dark Waiter, Danmarks første helt mørklagte restaurant, har eksisteret siden oktober 2008. Restauranten er skabt for at skabe en helt unik oplevelse for gæsterne. Alt indtages i det totale mørke uden øjnenes hjælpende vejledning og til tider forvirrende indblanding. Vi vil teste dine smagsløg og evne til at svinge bestikket – smager havtasken anderledes, når man ikke kan se den, er den helt død, har jeg overhovedet fået grisen på gaflen? Vi leder dig igennem en særdeles lækker 3 retters menu med tilhørende vin- eller ølmenu. Maden og drikkevarerne skal pirre dine sanser, forbavse dem. Alle retter er lavet af friske, næsten udelukkende økologiske råvarer, der skifter med de danske årstider. Vi tilføjer oplevelser i mørket, ultralyd, musik og meget mere. Udfordringerne bliver store - din forestillingsevne og øvrige sanser kommer på overarbejde, og altid, altid skal dine bevægelser tilpasses den totale mangel på lys. Hvem sidder ved siden af dig eller ved bordet overfor – er de gamle eller unge, tykke eller tynde? Kokken kan se, men dine tjenere i mørket er synshandicappede – de er kompetente og vil hjælpe dig gennem en middag og en aften, der ikke bliver som alle andre aftener – det lover vi! Prisen er kr. 995,-. For denne pris får De en menu særligt sammensat af det velrenommeret Hansenske Køkken og vine og øl, der er udvalgt af eksperter til at supplere den gastronomiske oplevelse. Hvis der ønskes vegetarmenu, eller hvis man ønsker at undgå visse madvarer, kan dette sagtens arrangeres. For yderligere oplysninger og booking se hjemmeside www.darkwaiter.dk
Frederiksberg alle 11 |